Strukturen af ferrolegeringer er hovedsageligt bestemt af dens sammensætning og mikrostruktur, hovedsageligt inklusive grundlæggende organisatoriske strukturer såsom ferrit, cementit og perlit.
Ferrolegeringer er legeringer dannet ved sammensmeltning af jern og andre grundstoffer (såsom kulstof, mangan, silicium, krom osv.). Dens strukturelle egenskaber omfatter:
Ferrit (F eller -Fe): Ferrit er en fast opløsning af kulstof i -Fe med et krops-centreret kubisk gitter. Ferrit har dårlig kulstofsmelteevne og kan kun opløse omkring 0,006% kulstof ved stuetemperatur, men den maksimale kulstofopløselighed er 0,2% ved 723 grader. Ferritens mekaniske egenskaber er lav styrke og hårdhed, men god plasticitet og sejhed.
Cementit (Fe₃C): Cementit er en forbindelse af jern og kulstof med en kemisk formel Fe₃C. Det har et kulstofindhold på 6,67% og et smeltepunkt på 1600 grader. Det har egenskaberne høj hårdhed, højt smeltepunkt og høj skørhed. De mekaniske egenskaber af cementit er kendetegnet ved høj skørhed og næsten ingen plasticitet.
Pearlite (P): Pearlite er en mekanisk blanding af ferrit og cementit. Under et mikroskop er perlit karakteriseret ved cementit fordelt i strimler på en ferritmatrix eller i flager. Perlitens mekaniske egenskaber ligger mellem rent jern og cementit, med høj styrke og god deformationsmodstand.
Derudover har sammensætningen af ferrolegeringer en betydelig effekt på deres egenskaber. For eksempel:
Carbonindhold: En stigning i kulstofindholdet vil gradvist øge hårdheden, men fleksibiliteten vil falde tilsvarende.
Legeringselementer: Grundstoffer som mangan, silicium og chrom har en vigtig indflydelse på stålets egenskaber. Mangan kan øge stålets styrke og hårdhed, silicium kan øge stålets styrke og hårdhed, og krom kan forbedre stålets korrosionsbestandighed og oxidationsbestandighed betydeligt.
